Skip to content

DEBUT EP - KOMMER TIL FORÅRET 2020

DANSEN 

stine

PRESSEMEDDELSE 2020

I over ti år har Stine Klingsten med sin særdeles stærke vokal og smittende energi taget publikum med storm rundt om i hele landet – bl.a. i marts 2019, hvor hun gæstede Poul Krebs på Brundby Rockhotel. Stine Klingsten har spillet i et hav af forskellige bands igennem sin karriere og er nu endelig i gang med sin første dansksprogede solo EP ”Dansen”, der bliver udgivet i foråret/sommer 2020. 

Titelnummeret til hendes kommende EP ”Dansen”, har netop modtaget ÅSE prisen for Året Sang 2019. 

Ep’en består af fem ærlige sange, der trækker tråde til både folk, pop og rockens univers og som handler om at vokse op på en gård langt ude i vestjylland, om forlist kærlighed, håb og et alt for tidligt tab af en højtelsket mor.

”…og aktuelt arbejder hun med sit første soloprojekt. Hendes eget nye folk-farvede nummer ”Dansen” er en rørende hilsen og fin historie om hendes afdøde mor. ” (Side 33).

Stine Klingsten er en kvinde fuld af store historier og i et tæt samarbejde med producer og sangskriver Thomas Fleron har de, med hjemmelavede lyde og finurlige arrangementer, formået at skabe de fineste rammer for hendes stærke fortællinger.

Med sine mange års erfaring med liveoptrædener er Stine Klingsten mester i at nå ud over scenekanten og kan med sin varme ildhu og smittende vestjyske humor, fortælle både de gode og triste historier, så man som publikum altid gerne vil rykke lidt tættere på, så man er sikker på at få det hele med.

Med sig på scenen har Stine Klingsten sit band med, der i den grad giver sangene den nerve og musikalske storhed de fortjener.

Stine Klingsten er en artist med et sangtalent, der er lige så stort som hendes ustoppelige energi på scenen. En artist fuld af nerve, nærvær og vestjysk charme.